Solsikkeskud

Solsikkeskud er velsignet med et kraftigt og sprødt blad og en saftig stilk. De smager nødde- og smøragtigt, ligesom et råt solsikkefrø. Deres sprøde tekstur og milde smag gør dem til et alsidigt komponent i alt fra salater til sushi ruller og som pynt.

Solsikkeskud indeholder bl.a. calcium, magnesium, jern, zink og protein samt A, B, D og E vitamin.

Ærteskud

Ærteskud er måske den mest alsidige type mikrogrønt, med grågrønne blade, fyldige og saftige stængler og snoede ranker. Ærteskudets friske og milde smag af sukkerært gør dem til et delikat element til mange retter. 

Ærteskud indeholder bl.a. kalium, magnesium, fosfor, natrium og protein samt A, B og C vitamin.

Radiseskud

Radiseskud fås i forskellige farver: helt grønne, lyserøde stilke med grønne blade eller helt lilla. Smagen er den, vi kender fra radisen, men lidt skarpere. Dette gør radiseskud til en farverig og smagfuld ingrediens til de fleste retter.

Radiseskud er en rig kilde til bl.a. calcium, jern, magnesium, antioxidanter og protein samt vitaminerne A, B, C, E og K .